top of page

Mine artikler: 

(Engelsk)

(Engelsk)

VELKOMMEN!

 

​Til Canes Gratia

 

Canes Gratia er en lille kennel, som er beliggende i det naturskønne område mellem Roskilde og Ringsted. Jeg startede med at opdrætte bulldogs under kennelnavnet "Venges", hvor hovedformålet og grunden til jeg startede opdræt, var sundhed, naturlig reproduktion og funktionalitet. 

 

I 2010 fik jeg øjnene op for mynder, da jeg altid har været meget fokuseret på funktion og sundhed. Særligt azawakhen fik mig til at vende min interesse mod myndeverdenen, da de er helt ekstreme i deres ydre såvel som deres mentalitet. De har et særdeles unikt temperament og er så skulpturelle at de næsten er et stykke levende kunst. Dette, samt at de er lavet til ekstreme forhold og dermed er ekstremt sunde, fik mig til at vælge denne race. 

 

I 2012 startede jeg forsigtigt ud med en magyar agár, også kaldet ungarsk mynde, men allerede i 2013 kunne jeg ikke dy mig for at få en azawakh i huset og jeg har bestemt ikke fortrudt nogen af delene.

​

I 2013 opnåede jeg at være den første fransk bulldog-opdrætter i Danmark, som havde et kuld, hvor begge forældre var fuldt sundhedstestet (med registrerede resultater). I 2017 opnåede min Magyar agár at blive Nordisk Lure Coursing Champion, som den første (og på det tidspunkt eneste) magyar agár nogensinde! Og endelig i 2018 blev min azawakh den første danskejede azawakh som fik tildelt Nordisk Lure Coursing Champion-titlen. Alt sammen noget jeg er særdeles stolt af, da netop sundhed og funktionalitet er mine to største prioriteter.  

​

Jeg er opdrætter under Dansk kennel klub, og både hunde og hvalpe lever som familiemedlemmer. Jeg er ofte at finde på udstillinger eller til lure coursing med mynderne, da det er både fornøjeligt og hyggeligt at vise mine racer frem, samt være sammen med ligesindede.

​

I 2022 besluttede jeg at stoppe mit opdræt af fransk bulldog på grund af de massive helbredsproblemer. Det har været 14 interessante år, hvor jeg har lært rigtig meget, men desværre også gennemgået en masse dårlige oplevelser. 

 

​

Anne-Marie Venge Petersen
bottom of page